Almindelige konsultationer i klinikken
Til en almindelig konsultation er der afsat op til 15 minutter. Du bedes ikke samle for mange helbredsproblemer sammen til en given kontakt. Prioritering er oftest en fordel. Nogle konsultationer kan klares med en videokonsultation i stedet for fremmøde, hvis du ønsker det.
Visse dage bliver vi forsinkede på grund af uforudset meget arbejde med akut syge patienter. Vi beder om forståelse herfor.
- Efter forudgående tidsbestilling alle hverdage fra kl. 08.00
- Om onsdagen mulighed for konsultation indtil kl. 16.15. Disse tider er forbeholdt patienter, som kun vanskeligt kan komme til læge i den normale åbningstid.
Vi forventer at modtage afbud i god tid, helst dagen før. Du har mulighed for selv at aflyse din tid via booking modulet t.o.m. dagen før konsultationen.
Fra kl. 16.00-08.00 samt i weekenden og på helligdage henvises til lægevagten på telefon 70 150 300.
Telefonkonsultation
I telefonkonsulationen kan der gives svar på undersøgelser, råd om tilstande m.m. Den er ikke beregnet til tids- og medicinbestilling.
- Kl. 09.00-10.00 ved lægerne. (Dog kun 09.00-09.30 ved de yngre læger)
- Kl. 09.00-10.00 ved sygeplejerskerne.
Anmodning om evt. sygebesøg skal ske i lægernes telefontid. Undersøgelse og behandling bør foregå i konsultationen med mindre sygdom eller forhold i øvrigt nødvendiggør besøg. Det er derfor lægen, der vurderer, om der er indikation for konsultation udenfor klinikken.
Sekretærene kan give svar på forskellige prøver som podninger, urinundersøgelser, celleskrab m.m.
E-konsultation - skriv til os
Her kan du skrive eller sende spørgsmål til alle i klinikken. Det skal være enkle, konkrete forespørgelser af ikke-hastende karakter (f.eks. et prøvesvar), som ikke kræver supplerende spørgsmål fra vores side.
Du vil få svar indenfor max 5 hverdage, oftest før.
- Log in på Patitentportalen og vælg 'Konsultation' for at skrive til os.
Du modtager en e-mail, når der foreligger svar fra klinikken. Vær her opmærksom på, at den kan ende i din 'spam'-mappe, grundet sikkerhedsindstillinger på din e-mailkonto.
Dette modul er IKKE til medicin- og tidsbestilling eller akutte henvendelser.